Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Om Esk

Et nyt syn på gaven

ESK er et nordisk gavebrand. Vi laver smukke, kuraterede gaveæsker. Et opgør med den traditionelle gavekurv.

Catharina og Tobias

Idéen til ESK opstod i vores butik i Charlottenlund. Alt hos os er udvalgt med omhu. Men selv i en butik fuld af gode ting var der én ting, folk stoppede op ved: de smukke, kuraterede gaveæsker. Dem huskede de, og dem kom de tilbage efter.

Det fik os til at tænke. Vi havde set æsken som en smuk måde at pakke gode produkter ind på. Men den var ikke bare indpakningen. Den var hele pointen. Folk ville have noget smukt at give, noget der var værd at få, ikke en kurv i pap og cellofan.

Så vi gjorde gaveæsken til sit eget. Vi vælger hvert produkt med omhu og samler gaveæsken, så den er lige så fed at give som at få. Det er ESK, bygget fra Nordsjælland med et lille hold og en høj standard for, hvordan tingene ser ud.

Vores tanke

Vi sælger smag og kvalitet

Den traditionelle gavekurv er typisk enten kedelig eller smagløs. Eller begge dele. Vi vil lave dem, vi selv har lyst til at give (og få): smukke gaveæsker med lækre produkter, valgt med omhu.

Færre produkter, højere kvalitet

Hver æske samles i hånden og fyldes med produkter, vi selv ville ønske os. Det er den test, alt skal bestå: ville vi selv blive glade for at få den? Vi sætter vores gaveæsker sammen, så det ikke kun er indholdet, men hele oplevelsen, der føles gennemtænkt.